HSHansen a/s

Ambitiøs Beregner/Kalkulatør

Ambitiøs Beregner/Kalkulatør

 

HSHansen søger ambitiøs Beregner / Kalkulatør til Esbjerg afdelingen.

 

Du vil referere til salgschefen for HSHansen Direct, og du vil blive en vigtig brik i et velfungerende salgs- og tilbudsteam på tværs i HSHansen. Din arbejdsplads bliver på vores kontor i Esbjerg.

HSHansen er Nordens førende inden for facade- og lukningsentrepriser med afdelinger i Aarhus, København, Esbjerg, Viborg, Lem, Oslo, Bergen og Stockholm. HSHansen leverer professionel rådgivning, salg, udvikling, projektering, produktion og montage.

HSHansen er en del af HansenGroup, der blev grundlagt i 1909, og er i dag Nordeuropas førende uafhængige facade- og lukningsentreprenør, der beskæftiger ca. 450 ansatte med selskaber i 6 lande og en samlet omsætning på 800 mio.

For at få succes i jobbet skal du have evnen og lysten til både at arbejde individuelt samt i teams med såvel mindre som mellemstore og store projekter. Du skal have lysten til at arbejde ”på tværs” i virksomheden og være med til at sikre de øvrige afdelingers involvering/engagering i projekterne. En vigtig del af jobbet bliver også at videreudvikle og opbygge samarbejder med de udenlandske søsterselskaber.

Du skal være proaktiv og god til at kommunikere på tværs i organisationen.

De vigtigste arbejdsopgaver- og ansvarsområder vil være:

  • Beregning af små og mellemstore entrepriser i størrelsesorden 0-15 Mill Dkkr.
  • Udarbejdelse af kalkulationer og tilbud i forbindelse med kundespecifikke henvendelser – licitationer samt underhåndsbud.
  • Du skal ud fra det foreliggende materiale og i tæt dialog med teamet, kunne vurdere et projekt.
  • Du er god til at tænke ud af boksen og komme med løsningsmuligheder, som gør at sagen bliver til en ordre.
  • Bidrage med strategi til markedstilgang og tilbudsgivning.
  • Deltagelse i kundemøder og tilbudsgennemgange
  • Support til firmaets eksterne sælgere og et tæt samarbejde med øvrige beregnere og den tekniske afdeling, er en helt naturlig del af hverdagen

Din profil:
Du har en baggrund inden for byggefaget, eksempelvis som bygningskonstruktør – bygningsingeniør eller byggetekniker med håndværksmæssig baggrund. Kendskab til facadebranchen er en fordel, men ikke en betingelse. Det vil være en klar fordel, hvis du har erfaring fra en entreprenørvirksomhed og du tidligere har beskæftiget dig med kalkulation af total- og/eller hovedentrepriser. Du besidder et godt ”entreprenørskab”, er byggeteknisk velfunderet og har en god logistisk forståelse. Du har minimum 3 års erfaring med beregning/kalkulationer.

Du er fortrolig med gængse IT-programmer og software, herunder f.eks. AutoCAD, Word, Excel og MS Project.

Du er flydende i dansk, og kan du klare dig på engelsk og tysk i skrift og tale, er det er klar fordel.

Vi tilbyder
Du tilbydes et job i en stærk virksomhed, hvor arbejdsmiljøet er uhøjtideligt og kendetegnet af en flad ledelsesstruktur og en god stemning. Man arbejder i det daglige med et stærkt engagement og en udstrakt grad af frihed under ansvar.

Din faglige udvikling tilgodeses gennem samarbejde, erfaringsudveksling og uddannelse. Her er tale om en stilling med stort ansvar og spændende perspektiver for personlig udvikling i en dynamisk virksomhed med vækstambitioner. Lønpakken vil blive forhandlet på konkurrencedygtige vilkår.

Har du konkrete spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte salgschef for HSHansen Direct Thomas Wildbork på tlf. 81406538 eller twbr@hsh.dk

Vi holder løbende samtaler, så send din ansøgning inkl. CV hurtigst muligt
Enhver henvendelse behandles fuldt fortroligt.

 

Del på:

Region:

  • Region Syddanmark

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

Snarest

Tiltrædelse:

Snarest

Arbejdssted:

Esbjerg

Yderligere oplysninger fås hos:

Thomas Wildbork

Mobil: +45 81406538

Kontoradresse: